Mad

Gode råd til sund og smagfuld mad på budget

Føler du dig uinspireret til, hvad du kan servere af mad i løbet af dagen? Synes du, at det er svært at få pengene til at slå til uden at gå ned på smagen og næringsindholdet? Fortvivl ej – læs med her og få en række gode råd til, hvordan du kan lave både billig, sund og smagfuld mad.

Skift kødet ud med grøntsager

Et af de steder, hvor du nemt kan spare penge, er, hvis du skifter kødet ud med grøntsager. Kød er ofte en del dyrere end grøntsager, og derfor kan det altså godt betale sig at skifte kødet ud med grøntsager engang imellem. Dette behøver ikke at være hver dag, men du kan eventuelt have en fast kødfri dag hver uge. Mange tror, at det er kødet, som bringer smag til retterne, men du kan altså sagtens lave lækker og velsmagende mad uden kød. Drop eksempelvis kødet, næste gang du laver lasagne eller spaghetti og kødsovs, og erstat det med en masse lækre grøntsager. Der er garanti for en lækker smagsoplevelse, og derudover er det supersundt! Husk på, at du sagtens kan få proteiner fra andre steder end kød. Eksempelvis er der et højt proteinindhold i bønner og linser.

Kig tilbudsaviserne igennem

Det er altid en supergod idé at tjekke op på supermarkedernes tilbudsaviser, fordi der altså er mange penge at spare ved at gå efter tilbuddene. Sørg derfor for at tjekke de omkringliggende butikkers tilbudsaviser igennem, og dan dig et overblik over, hvor de varer, du skal bruge, er billigst. Det kan virkelig godt betale sig at gå efter tilbuddene, hvis du vil spare penge. Især ved lidt dyrere ting som kød og fisk er det ofte muligt at spare en del penge uden at gå ned på kvaliteten. Du kan også tjekke Rabatbanditten ud, hvis du er på udkig efter rabatkoder til eksempelvis takeaway. Her er der altså også penge at spare!

Lav en madplan

En måde, hvorpå du både kan skabe et overblik over, hvad du skal handle, men også over, hvad du skal have de forskellige dage, er ved at lave en madplan. Med en madplan bliver det nemmere for dig at handle, så du undgår at købe unødvendige ting og lave impulskøb. Når du laver din madplan, er det en god idé at inkorporere supermarkedernes tilbud, så du eksempelvis kan få laks en dag, hvis dette er på tilbud i den pågældende uge. Med en madplan bliver det også nemmere for dig at overskue, hvilke ting du skal bruge i de forskellige retter, og hvilke ting der kan genbruges dagen efter. Derfor undgår du med dette tip også madspild, hvilket er supersmart – ikke bare for dig, men også for miljøet.

Undgå madspild

For helt at undgå madspild er det ikke bare en god idé at lave en madplan, men også at være kreativ med, hvad du kan bruge dine overskydende madvarer til. Stort set alt kan forvandles til en lækker suppe eller en sund salat, så husk at kigge dit køleskab igennem, inden du handler ind – måske du hurtigt og nemt kan lave en smagsfuld suppe ud af resterne. Har du brød tilovers, som er ved at være en smule tørt, så rist dette på panden eller i ovnen sammen med olie og krydderier, og du har lækre brødcroutoner, som du både kan bruge i en suppe eller i en lækker salat.